Har vi selvbestemmelse nu?

Rikke Karlsson og Maria Sloth bekræfter (12.1.) gentagne gange hinanden i, at afgivelsen på krone til fordel for euro vil betyde suverænitetsafgivelse og afkald på en såkaldt ¿selvbestemmelse og frihed over den økonomiske politik¿.

Den danske krone er stærk, påpeger Rikke Karlsson; men hvad hun tilsyneladende ikke har taget med i sine overvejelser er, at kronens styrke er resultat af Den Danske Nationalbanks vedholdende fastkurspolitik, der i praksis betyder, at den danske krone konstant tilpasses euroens valutakurs. Således må jeg skuffe de to kvinder med, at Danmark allerede har afgivet suverænitet til EU med en valuta, der indirekte styres og fastsættes af Den Europæiske Centralbank. Om danskerne skal sige farvel til kronen handler således ikke om suverænitetsafgivelse og afkald på pengepolitisk frihed, for når pengepolitikken er den samme med eller uden euroen, må der andre argumenter på bordet. Det handler om at bruge et halvt års tid på at omstille priserne fra kroner til euro og tage afsked med den forældede tankegang, at der skal betales i kroner og øre, fordi det er dansk, og fordi vi altid har gjort det og er for dovne til at lave det om. Det handler om, at se ud over sin egen lille næsetip og erkende, at vi lever i en globaliseret verden, der er umulig at isolere sig fra. Således må jeg spørge de to kvinder, hvad selvbestemmelse og frihed er, hvis Danmark lukker sig udenfor de internationale fællesskaber med diverse forbehold, hvoraf euroen knap medvirker til nogen anden ændring i civilbefolkningen, end at æggene nu koster to euro frem for femten kroner?