Harddiske forsvandt fra to skoler

ASTRUP/HØRMESTED:To skoler i Sindal kommune havde natten til lørdag besøg af tyve. Formentlig er der tale om de samme, for både på Astrup Skole og Hørmested Skole forsvandt der harddiske til computere. I Astrup drejede det sig kun om en harddisk, mens der i Hørmested forsvandt tre samt en skærm. Tyverierne blev begået med tre kvarters mellemrum, så noget kunne tyde på, at tyvene er kørt fra Astrup og til Hørmested.