Harley-Davidson fylder 100

Flere hundrede tusinder entusiaster sætter Milwaukee på den anden ende

I1903 gik fire unge amerikanere sammen om at bygge en motorcykel i et skur i Milwaukee, Wisconsin. Den ene af dem, William, hed Harley til efternavn; de tre øvrige, brødrene Arthur, Walter og William, hed Davidson. Det blev starten på det erhvervseventyr, der har gjort Harley-Davidson til den vel nok mest prestigeomgærdede og epokeskabende motorcykel i verden. Flere hundrede tusinde Harley-entusiaster er i disse dage i Wisconsin-delstaten i det nordlige USA for at deltage i festlighederne i forbindelse med Harley-Davidsons 100-års jubilæum. Over hele USA har Harley-folk i alle aldre og afstøbninger pudset deres cykler og sat kursen mod Milwaukee for at kunne være med til dette, det største og mest historiske af alle motorcykeltræf nogensinde. Byens 60.000 hotelværelser har været booket i måneder og også i det meste af det øvrige Wisconsin melder hoteller og campingpladser optaget. Fra Australien, Sydafrika, Asien og Europa har omkring 5000 Harley-folk de seneste dage, uger og måneder fået fragtet deres motorcykler med skibe eller transportfly til USA for også at kunne være med i de massekorteger, der fra fire steder på kontinentet buldrer mod Milwaukee og Harley-Davidsons hovedfabrik på Juneau Avenue, hvor man stadig kan se det historiske skur, hvor det hele begyndte. William S. Harley og brødrene Davidson kunne på ingen måde have forudset, hvad det var, de satte i gang i det lille træskur dengang i 1903 - selv om de på døren havde malet ordene "Harley-Davidson Motor Company". Den første motorcykel, de byggede, var nærmere en cykel med en lille, encylindret hjælpemotor. Firkløveret havde ikke engang tænkt, at den skulle sælges. Men de havde fat i noget. Så god var kvaliteten, at en skolekammerat bestilte en af samme slags og en forhandler i Chicago fik solgt endnu en. Eventyret var i gang. I 1906 solgte Harley-Davidson 50 motorcykler, i 1909 ikke færre end 1149. De kendetegn, der siden skulle være så karakteristiske for Harley'en, var ved at blive indarbejdet. I 1907 introduceredes den affjedrede forgaffel; to år senere V-twin-motoren - den uhyre genkendelige motor med to cylindre placeret i en 45 graders vinkel. Allerede nu var Harley-Davidson motorcykler blevet kendt for deres pålidelighed og hurtighed. I 1912 havde den nyligt etablerede fabrik i Milwaukee et netværk på 200 forhandlere i hele USA. Samme år eksporterede virksomheden de første maskiner til det Japan, der siden næsten skulle knække nakken på Harley-Davidson. Motorcykler til hæren Gennembruddet kom under Første Verdenskrig, da Harley-Davidson begyndte at levere motorcykler til den amerikanske hær. Op imod 20.000 styk. To år efter krigen har Harley-Davidson overhalet hovedkonkurrenten i USA, Indian Motorcycle Corporation, og blevet verdens største motorcykelproducent - med flere end 2000 forhandlere i 67 lande verden over. Også Anden Verdenskrig skulle gøre sit til at konsolidere Harley-Davidsons stilling. I årene efter 1941, da USA blev revet med i krigen, blev næsten hele produktionen lagt an på at levere motorcykler til den amerikanske hær. Motorcyklerne fra Milwaukee, der nu fremstod med den så karakteristiske dråbetank, blev kendt i alle de lande verden over, hvor den amerikanske hær var til stede. Anden Verdenskrig blev også indirekte medvirkende til, at give Harley'en dets måske mest vedholdende image. Nemlig som det foretrukne befordringsmiddel for bikere - medlemmer af rygmærkebærende motorcykelklubber. Denne subkultur blev grundlagt af hjemsendte soldater, der efter krigen ikke ønskede at tilpasse sig det amerikanske samfund. På deres store Harley'er antog disse ofte overtatoverede mænd det frie liv, som "asfaltens cowboys". Det var Harley-Davidson, der i 1947 lancerede den klassiske, sorte motorcykellæderjakke, der i mange år frem skulle blive disse gruppers yndede beklædning. Året efter dannedes i Californien det Hells Angels, der skulle blive forbillede for en myriade af tilsvarende grupper verden over. Bikergrupper, der så godt som alle sværger til Harley-Davidson som transportmiddel. Denne bikerkultur fik en ny benzinindsprøjtning i 1969 med filmen "Easy Rider", hvor Peter Fonda og Dennis Hopper på deres Harley'er cruiser fra Los Angeles til New Orleans i deres "søgen efter Amerika". Med denne kultfilm kom også den rocksang, der endnu i dag er Harley-folkets uovertrufne hymne, Steppenwolfs "Born to be Wild". Kendt enkelteksemplar Peter Fondas motorcykel fra "Easy Rider" kom til at blive det mest kendte enkelteksemplar af en Harley-Davidson nogensinde. "Captain America", som den hed i filmen, var en stærkt forkromet Harley-Davidson model Panhead årgang 1951 - med en forgaffel, der var forlænget godt 30 cm. Ikke mindst på grund af "Captain America" eksploderede dillen med at bygge sådanne såkaldte choppere - motorcykler, fortrinsvis Harley'er, der blev ombygget, forkromet og lakeret til kørende kunstværker med et udseende, der var tilpasset den enkelte ejer. De årligt tilbagevendende Harley-træf i Daytona Beach, Florida og i Sturgis i South Dakota blev i 1970'erne samlingspunkt for ti tusinder af outrerede bikere med deres lige så outrerede choppere. Men det kunne ikke skjule, at motorcykelbranchen var på vej ind i en svære vanskeligheder. Først kom oliekrisen, der skabte en afmatning i interessen for at købe motorcykler generelt. Og da denne var overstået, fandt Harley-Davidson-fabrikkerne sig oppe mod de japanske motorcykelproducenter, der oversvømmede verdensmarkedet med deres billige Hondaer, Yamahaer, Suzukier og Kawasakier - mange af dem med Harley-lignende V-motorer og dråbetanke. I 1983 kom den amerikanske præsident, Ronald Reagan, Harley-fabrikkerne til undsætning. Japanske motorcykler, der blev importeret til USA, blev pålagt en betydelig ekstratold. Reagan-årene markerede samtidig et opsving i amerikanernes selvtillid og patriotiske sindelag, og Harley-Davidson blev et ideelt symbol på denne tidsånd. Alle skulle eje Harley Alle amerikanske rock- og filmstjerner med respekt for sig selv, skulle eje en Harley. Elvis Presley, der døde tilbage i 1977, havde, næsten som en selvfølge, ejet en hel stribe Harley'er. Peter Fonda havde også i mange år været en inkarneret Harley-kører. Men nu skulle der stå en Harley i enhver Hollywood-garage. Sylvester Stallone fik en. Mickey Rourke, Arnold Schwarzenegger, Bruce Willis og Michael Douglas ligeså. Selv sangerinden Cher fik sig et eksemplar af "the All American Machine". I 1986 overhalede Harley-Davidson japanske Honda, som det mest sælgende mærke blandt store motorcykler i USA. Samtidig introducerede Harley, der hidtil havde været mest kendt for dets motorer med navne som Knucklehead, Panhead og Shovelhead, den teknologisk bedre, mere lydløse Evolution-motor. Nu begyndte selv det amerikanske politi, der i en årrække havde kørt på japanske modeller, igen at køre Harley'er. Siden har salgskurven været konstant opadgående. Sidste år kørte der 263.000 nye Harley-Davidson-motorcykler fra koncernens samlebånd på fabrikkerne i Wisconsin, Pennsylvania og Missouri. I det indeværende jubilæumsår forventer koncernen, der fortsat drives af efterkommere af William S. Harley og Davidson-brødrene, endnu en gang at slå produktionsrekorden. I alt 290.000 Harley'er ventes produceret i 2003. Mindst lige så mange Harley'er ventes at nå frem til Wisconsin i de kommende dage. - Det bliver vildt, siger den danske Harley-kører René Damtoft i telefonen fra Milwaukee. - Folk siger, at vi når op på en million cykler. Men det er et amerikansk skøn, så det er måske lidt overdrevet. Men de bliver ved med at strømme til. Der er lige kommet et fly fra Korea med 300 Harley'er om bord, forklarer Damtoft, medlem af Harley-Davidson Club Herlev, nordvest for København. Omkring 160 medlemmer af Harley-Davidson Club of Denmark ligger i en "danskerlejr" lige nord for Milwaukee, fortæller han. - Der er rigtigt mange politifolk. De siger, at der vil blive kørt en "no tolerance"-politik over for os. Det hele ulmer, siger Damtoft til Ritzau. /ritzau/