Harmløst plot med humor

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Susanne Staun begyndte Fanny Fiske-serien i 1999 med bogen "Som Arvesynden".

KRIMI Susanne Staun: "Mine Piger - Fanny Fiske 4" # # # ¤ ¤ ¤ "Fanny Fiske 4" er skrevet med en form for sort selvironisk humor, der lægger sig lidt op af Lotte Thorsen og Co.'s "Nynne". Samtidig har man det lidt som om, man bevæger sig rundt i en fiktionsfilm a la "Sin City". Eller bare en vild western, hvor enhver er sin egen skyder nærmest. Det skal man lige vænne sig til. At alt kan ske i lille Danmark, og det er helt normalt at køre forbi to mennesker i en grøft, mens den ene udfører et nakkeskud på den anden. Men netop derfor er det en dejlig anderledes femi-krimi (hvis man må bruge den betegnelse) fortalt af Fanny Fiske - egenrådig og selvcentreret adfærdspsykolog med karriere i både FBI og EFBI (European Federal Bureau of Intelligence). Det gør hun så dejligt kynisk og forfriskende ærligt, at man ikke kan undgå at holde af hende. Veninderne er for eksempel ikke nogen, der altid lige er et stenkast væk med skumfiduser og rødvin, når det kniber. Tværtimod lister hun af sted alene for at få en ordentlig middag med sig selv. Fanny Fiske er i seriens fjerde bind pensioneret mod sin vilje. Hun er i koma efter et knivoverfald og tvunget hjem til Danmark for sammen med sine to veninder, retsmedicineren Selander og advokaten PJ, at redde sidste medlem af firkløveret - klummeskribenten og krimiforfatteren Nina Lacoppidan fra en gal fan. Jeg har ikke læst de første tre Fiske-bøger og kender derfor ikke til en masse detaljer, som eksempelvis det førnævnte knivoverfald. Men Susanne Staun får med få, elegante linjer gelejdet mig tilbage i historien, så jeg har de væsentligste punkter nogenlunde på plads. Det Danmark, Fanny Fiske kommer hjem til, er et skræmmende fremtidsbillede af dagens Danmark. Politiet er på grund af en politireform sat fuldstændig ud af funktion, og folk klarer ærterne selv i stedet for at sidde i kø som nummer 117 til alarmcentralen. Da de tre musketerer finder deres forfatterveninde myrdet, går de derfor straks i gang med at undersøge sagen. Endnu en ting, der lige skal glide gennem skeptikerbrillerne. På grund af det humoristiske og tegneserieagtige, får man desværre aldrig bogen helt ind under huden som en tempofyldt og nakkehårsrejsende krimi. I hvert fald ikke efter man er kommet godt halvvejs og finder ud af, at plottet er ganske harmløst og delvist uoriginalt. Jeg kunne sagtens sluge nummer 1-3 i serien også. Men mest på grund af Fiske-kvindens finurlige og politisk ukorrekte person, der tænker og taler lige ud af posen, for som krimi forbliver den i middelklassen. Pia Fjorback pia.fjorback@nordjyske.dk Susanne Staun: "Mine piger - Fanny Fiske 4". 296 sider, 149 kroner til 30. november derefter 249 kroner. Gyldendal.