Havne

Harmonika og guitarmusik

Siden sidste år er Flauenskjold Harmonika-Orkester udvidet fra 5 - 7 personer. Fra venstre ses Knud Holdensgaard, sang, Valdemar "Valle" Andersen på harmonika, Henning Nielsen på guitar, Egon Poulsgård på trommer, Jørgen Krogh og Vagn Jensen begge harmonika samt Knud Erik Præstgaard på guitar.

FREDERIKSHAVN:Harmonika og guitarmusik på havn Tonerne fra harmonikaer, guitarer og trommer flød ud over Ny Havn i Voerså sammen med lyden at fløjtende vadefugle, blafrende sejl fra lystsejlerne og ikke mindst glade sangstemmer fra et ikke helt ungt publikum. Det var Flauenskjold Harmonika-Orkester, der indledte sommerens øveaftener på havnen. Orkesteret havde, ligesom sidste år, ytret ønske om at få lov til at øve på havnen i det fri. Tilladelsen fra Ny Havn og Voerså Borgerforening blev givet, og onsdag 25. juni var første øveaften i en hel serie på ni stk. Bestyrelserne for havnen og borgerforeningen mente ikke vejret så alt for godt ud og havde rejst et telt, så alle der havde lyst kunne komme i læ. Omkring 30 personer hyggede sig inde i teltet, men mindst lige så mange hyggede sig med snak og en stående kop kaffe udenfor, alt imens de trippede lidt med foden og nynnede med til musikken.