EMNER

Harmonikabal i Tannisbugthallen

BINDSLEV: Badmintonafdelingen under Bindslev-Tversted Idrætsforening slår dørene op for et harmonikabal i Tannisbugthallen i Bindslev lørdag 15. februar. Der vil i løbet af aftenen blive optræden af forskellige harmonikaklubber fra lokalområdet. I år er det Kielgasterne, Sindal Harmonikaklub, Midt i Ugen og Harmonika Vennerne, der spiller op til dans. Dansegulvet plejer at være fyldt fra start til slut. I år er det 10. gang, at badmintonafdelingen arrangerer harmonikabal. Aftenen begynder med, at deltagerne spiser deres medbragte madkurve. Det er også muligt at bestille en harmonika-platte eller smørrebrød fra Bindslev Hotel, der leverer mad til Tannisbugthallen i forbindelse med arrangementet. Midt på aftenen bliver der en god times tid med fælles folkedans både for øvede og uøvede, og det indslag bliver ledet af Ture Andersen, Horne. Villy Knudsborg er aftenens konferencier. Holm