Harmonikasammenstød gav trafikale problemer

Tre biler stødte sammen på Østre Alle i Aalborg torsdag eftermiddag.

Martin Frandsen
Arkivfoto
Trafikulykker 22. september 2011 18:28

Eftermiddagstrafikken på Østre Alle blev omkring klokken 16 torsdag generet af et harmonikasammenstød. Tre biler stødte sammen på Østre Alle på strækningen mellem Samsøgade og Langelandsgade. En bilist overså en holdende bil og kørte op bagi i bilen med det resultat, at den påkørte bil blev skubbet ind i en tredje bil, som også holdt stille. Vagtchef Ted Andersen fra Nordjyllands Politi oplyser, at en person klagede over smerter i nakken efter sammenstødet, og personen blev kørt på sygehuset til nærmere undersøgelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...