Harmonikasammenstød på motorvejen
Uheld med tre biler lukkede to vognbaner.

Uheld med tre biler lukkede to vognbaner på motorvejen. Arkivfoto.
Fredag aften fik adskillige bilister uden aircondition i bilen lov til at svede på motorvejen. Lige syd for frakørslen i nordgående retning ved Haverslev stødte tre biler nemlig sammen i et harmonikasammenstød, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi. - De kørte op bag i hinanden og snurrede rundt på motorvejen og spærrede begge spor, fortæller han. Uheldet skete klokken cirka 18.15 og først mere end en time senere var begge spor igen farbare, hvilket gav en del kø i det nordgående spor.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.