Harmonikasammenstød: To på sygehus med smerter
Fire biler impliceret i færdselsuheld i krydset Hadsunvdvej-Filstedvej i Aalborg

Arkivfoto: Claus Søndberg
AALBORG:Hele fire biler var impliceret, da der torsdag hen på eftermiddagen skete et harmonikasammenstød ved krydset Hadsundvej-Filstedvej i Aalborg.
Meldingen om uheldet kom ind klokken 16.19.
- To personer klagede over nakkessmerter, og de blev kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital til et tjek, fortæller vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.
Til gengæld var det ikke slemt med skaderne på de fire biler.
- Der var tale om buler, lyder det fra vagtchefen, der formoder, at tæt kørsel eller uopmærksomhed var årsag til harmonikasammenstødet.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.