Kystsikring

Harmonikatoner på Diget

45 harmonikaspillere er på kursus på højskolen Diget, der fredag inviterer alle til harmonikatræf

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

dette hold spiller livsglædens musik – temaet er De Gyldne Løver. Foto: Bent Jakobsen

Kaj Bertelsen er i gang med at undervise et af de tre hold kursister, da NORDJYSKE ankommer til Diget. Holdet, der hedder "Med livsglædens musik" spiller sange af De Gyldne Løver, og til stor fornøjelse for os som tilhørere bliver der spillet "En glad mand". Dén titel beskriver nemlig kurset meget godt, for det er som om, at man bliver glad af at høre og spille harmonikamusik. – Jeg synes også, der er et anderledes liv over det at spille harmonika. Der er en helt speciel kultur, som man ikke finder omkring andre instrumenter, siger Kaj Bertelsen, som for 17. gang underviser på musikkurset – der de første år blev afholdt på Nordsøhøjskolen, men for fjerde år i træk bliver afholdt på Diget. Kaj Bertelsen har på trods af sin titel som underviser ikke uddannet sig i harmonikaspil, men det har en af de andre undervisere, den svenske musiker Lars Holm. Forskellige toner Når han tager sit "dragspel" frem på Diget, er det i år for at spille latinamerikanske toner, som er ganske anderledes end den traditionelle spillemandsmusik. Det er da også den forskellighed i hvad man kan spille på harmonikaen, der fascinerer dem begge. Og derfor bliver der på Diget spillet meget forskelligt musik, og kursisterne er da også en blanding af amatører og professionelle. – Det fascinerende er, at de om aftenen mødes til buskmusik, altså hvor man mere eller mindre tilfældigt spiller sammen uanset niveau. Og det er hér, man kan vurdere, hvad de synes om kurset, siger Kaj Bertelsen, som har en god fornemmelse i maven, for stemningen om aftenen er rigtig god, og der spilles masser musik. Nogle af kursisterne er på Diget i to uger, mens andre er i en uge. Det afhænger af, hvilket hold, man spiller på. Formålet for alle er dog at få ny inspiration med hjem. – Det er vigtigt, at kursisterne får ideer til andre måder at spille på, så de kommer hjem til deres klub med en ny viden, siger Kaj Bertelsen. – Nytænkning er meget vigtigt. At man lader sig inspirere og får nye impulser, siger Lars Holm. Træf på Diget Fredag klokken 19 kommer 10 forskellige harmonikaklubber fra Nordvendsyssel til Diget, hvor de spiller henholdsvis lyttemusik og dansemusik. Her holder kursisterne en pause og kan lade sig inspirere. Alle andre, som er interesseret i harmonikamusik, er også velkomne på Diget, hvad enten man ønsker at danse til den traditionelle musik eller lytte til harmonikaens nok mere ukendte toner.