Bindslev

Harmonikatræf med få forhindringer

Glimrende træf, men nu ønskes dele af pladsen drænes

Har­mo­ni­ka­træf­fet blev også i år en suc­ces. ar­kiv­fo­to

Har­mo­ni­ka­træf­fet blev også i år en suc­ces. ar­kiv­fo­to

BINDSLEV:- Det er gået fint. De syv foreninger bag træffet får overskud. Vi ved endnu ikke hvor meget, siger Flemming Andersen fra Bindslev Harmonikatræf, som blev afviklet meget vellykket - og for 23. gang - sidste weekend. Knap 10.000 besøgte harmonikatræffet. Til det store sildebord søndag var der 1200 gæster. I alt 112 musikgrupper fra hele norden underholdt under træffet. Denne sommers store regnmængde afslørede dog også, at tiden nu er kommet til at kigge på dræning af dele pladsen, hvor folk camperer. - Der kom såmænd ikke så meget regn. Normalt er vandet væk efter et kvarter, med i år stod der blankt vand, fordi det har regnet så meget i sommer. Regnen kan ikke sive væk, som den plejer. Jorden er simpelthen for fugtig, siger Flemming Andersen. Harmonikatræffet ”bor” til leje og nu skal harmonikatræffet i forhandling med ejeren af jorden. - Ejeren er selv interesseret, så jeg tror, at vi finder en løsning, siger Flemming Andersen. Et areal på størrelse med et par fodboldbaner trænger til dræning, lyder Flemming Andersens vurdering. - Vi skal sikre, at vore gæster for en god oplevelse, ellers løber vi ind i voldsomme problemer i fremtiden, siger Flemming Andersen. Arrangørerne er i øvrigt særdeles tilfredse med, at gæsterne har taget så godt i mod muligheden for forudbestilling. Langt over halvdelen af de overnattende 530 gæster har bestilt igen næste år. Flemming Andersen regner med at endnu flere end de 275 genbestiller. - Det vidner om, at der er tilfredse. Det kan vi jo kun være glade for, siger Flemming Andersen.