Musik

Harmonikatrio til tops

BRØNDERSLEV:De lokale harmonikadrenge har endnu engang fået stor succes. Faktisk har de placeret sig solidt i toppen af den officielle, danske hitliste med deres nye album "Harmonikatræffere 2". I denne uge er Kristian, Jesper & Jens Peter placeret som nummer 12 foran store navne som Robbie Williams og Grethe Ingemann. - Det er skønt, at der er så stor interesse for vores harmonikamusik, siger Brønderslevs harmonikaspiller nummer et, Kristian Rusbjerg. Han nyder også, at antallet at spillejobs, sammen med Jesper og Jens Peter, bliver til stadig flere. De har travlt med både private fester og koncerter.