Harmonisering 10 år efter reform

Reglerne for klubber og foreningers leje af kommunale haller og selvejende institutioner har længe været meget komplekse og vidt forskellige fra sted til sted i kommunen. Det skal der nu omsider ryddes op i. Arkivfoto: Michael Koch

Reglerne for klubber og foreningers leje af kommunale haller og selvejende institutioner har længe været meget komplekse og vidt forskellige fra sted til sted i kommunen. Det skal der nu omsider ryddes op i. Arkivfoto: Michael Koch

1. januar fejrer kommunalreformen 10 års jubilæum, og langt de fleste forhold i de sammenlagte kommuner er for længst blevet harmoniseret, så borgerne oplever samme serviceniveau, uanset om du bor i nord eller syd eller midt i landets langstrakte, nordligste kommune.

Et enkelt hængeparti har dog længe naget mange af de borgere, der som foreningsaktive lejer sig ind i enten kommunale haller eller selvejende institutioner.

Reglerne er vidt forskellige fra sted til sted - og mildest talt uoverskuelige.

Urimelige forskelle

Foreningsfolk har længe presset på for at få udlignet ulighederne i betalingen, specielt for de borgere over 25 år, der betaler fire gange så meget for at benytte selvejende haller i fortrinsvist de gamle Skagen og Sæby Kommuner som deres jævnaldrende medborgere betaler for at benytte kommunale haller i gammel Frederikshavn Kommune.

Desuden har der længe været et ønske om en mere gennemsigtig og mindre bureaukratisk tilskudsmodel, som man ikke behøver at have den store ledvogtereksamen fra CBS for at kunne knække.

Og nu er der lys for enden af tunnellen - ikke fra et modkørende tog men fra et salomonisk forslag, som forleden blev præsenteret for halinspektører og repræsentanter fra idræts- og foreningsverdenen.

Ensartet og gennemsigtig

En udgiftsneutral model, der omfordeler driftstilskudsdelen mellem hallerne og tilskudsordningen for foreningerne, så der bliver ensartethed, gennemsigtighed og overskuelighed.

Det er i al sin kompleksitet udfordringen, der har trukket harmoniseringen i langdrag, men ifølge chefkonsulent Dorthe Sevelsted Iversen, der er arkitekt på den nye model, er missionen lykkedes så vidt, at forslaget modtog flere positive tilkendegivelser på mødet forleden.

Frederikshavn Kommune har søgt inspiration hos Horsens Kommune og arbejder på at lave en Frederikshavner-version af Horsens’ tilskudsmodel.

Hovedpunkterne i ny model

Ordningen går - kort fortalt - ud på, at kommunen opretter en pulje til køb af timer i kommunale institutioner og foreningslivet.

Klubber og foreninger betaler så et brugsgebyr svarende til det antal timer, de ønsker at benytte. Taksterne bliver ens over hele kommunen, uanset om man spiller badminton i en kommunal hal eller i en selvejende institution.

Derudover skal der være plads til politiske prioriteringer og fingeraftryk. Hvis kommunen eksempelvis ønsker at understøtte sammenlægninger, geografisk spredning eller integrationsarbejde, kan det udløse "en gulerod" i form af øget økonomisk støtte.

Lang vej endnu

Der er dog et stykke vej til lyset for enden af tunnellen.

Der skal laves individuelle aftaler med de selvejende haller, der er bygget på historisk forskellige betingelser.

Tilskudsordningen, der tidligere hed Frederikshavner-Ordningen, skal opsiges og byrådsbehandles, så en ny kan træde i kraft, så det bliver nytår 2017/2018, inden lyset for alvor kan bryde frem og harmonien sænke sig ude i de enkelte gymnastiksale og idrætshaller i Frederikshavn Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.