Harmoniseringsregler til debat
Hydrema i Støvring lægger lokaler til debatten 19. september
STØVRING:EU´s harmoniseringsregler er af redskaberne i EU´s mission og vision om, at etablere tættere bånd og større fællesskab mellem de Europæiske lande. Men hvordan står det til med at overholde reglerne, spørger initiativtagerne til debatmøde onsdag den 19. september om EU´s harmoniseringsregler. Mødet begynder med rundvisning på hydrema i Støvring klokken 16.30
LOF Himmerland, som består af de tre LOF afdelinger i de tre himmerlandske kommune, har taget initiativet til dette EU debatmøde, som arrangeres i samarbejde med den internationale og samtidig meget lokale entreprenør virksomhed Hydrema A/S i Støvring. Til at sætte vægt under debatten er to kapaciteter inviteret, nemlig folketingsmedlem Jakob Ellemann-Jensen (V), samt chefkonsulent Annette Dragsdahl fra Dansk Industri, som hver især vil lægge op til en debat ud fra spørgsmålet; Hvad oplever det danske erhvervsliv, der er afhængig af samhandel med andre lande i Europa, og hvad gør politikerne – både hjemme og i EU – for at alle overholder harmoniseringsreglerne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.