Fugle

Harrishøgen Tristian fangede byttet

Man kan jage med en høg eller falk, men det er ikke tilladt i Danmark .- Derimod kan jeg gå på jagt i Tyskland eller England med min harrishøg Tristan, fortalte falkoner Jannie Jensen fra Arden, da hun i går gav opvisning ved Klim Kalkovn.

Godt 60 var mødt op til Han Herred Naturcenters arrangement, og de så, hvordan høgen elegant fløj og jagtede byttet. Byttet var i dagens anledning et "kaninlok" garneret med stumper af en daggammel kylling. Jannie Jensen har altid interesseret sig for fugle. Det begyndte med kanariefugle og er nu endt med harrishøgen, som hun har haft i samtlige tre år af dens liv. Kun købte den for 3500 kroner og har selv stået for dens træning. - Vi træner næsten dagligt og gerne mindst en halv time, fortæller hun. I modsætning til en falk er en høg mere aktiv under jagten. Høge er samtidig sociale dyr, der gerne jager i folk. Nogle går på jorden og jager byttet op i luften, hvor de øvrige så slår til. Nede på jorden igen deler høgene byttet, så alle får en luns kød. Jannie Jensen fortæller, at høges jagtinstinkt er meget veludviklet. Det demonstrer hun ved at smide små lunser kylling i luften, når Tristian flyver forbi. Den drejer hurtigt og når at gribe lunsen, inden den rammer jorden. Harrishøgen stammer fra Texas, og den sætter dagligt tre kyllinger til livs. Den har ring om foden og er mærket med en mikrochip, viser Jannie Jensen. - Den har ingen radiosender på benet, som falke normalt har.