Harry Potter jagter skygger

Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe jagter skygger i det skumle Eel Marsh House. Foto fra filmen

Harry Potter-skuespilleren Daniel Radcliffe jagter skygger i det skumle Eel Marsh House. Foto fra filmen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tre små piger leger med deres dukker. Usynlig te hældes i de små tekopper og lyden af børnelatter skaber ro og glæde. Pludselig rejser de tre piger sig fra gulvet. De træder på kopper og dukker på deres vej mod de tre vinduer i børneværelset på loftet. Kort efter høres en moders skrig. Således begynder årets gyser "The Woman in Black", der hverken byder på splatter eller unødvendig blod, men derimod et ægte gys. Det er ikke første og langt fra sidste gang, at man hører en moders skrig i den lille engelske landsby Crythin Gifford, hvor forældre låser deres børn inde, for at beskytte dem mod kvinden i sort. Helt galt går det, da den unge advokat Arthur Kipps ankommer til den lille landsby. Han har forladt London, for at få orden på dødsboet Eel March House. Men da han ankommer til det skumle gamle palæ, opdager han mørke hemmeligheder i landbyboernes fortid. På Eel March House spøger kvinden i sort. Sælsomme lyde kommer ud af det aflåste børneværelse og i den tætte tåge høres lyde fra en glemt fortid. Midt i den mudrede marsk står et stort kors og vidner om en grufuld tragedie. "The Woman in Black" er baseret på Susan Hills roman fra 1982. Selvom romanen ikke er ældre, er den allerede blevet omsat til tv-film, radiodrama og et succesfuldt teaterstykke. Nu kommer den som film, og i hovedrollen ses Daniel Radcliffe, i sin første film siden Harry Potter sluttede i 2011. Heldigvis er Radcliffe ikke fanget i den dominerende Potter-rolle, selvom det er mærkeligt at se teenage-troldmanden som enkemand og far til en seks-årig søn. På smukkeste vis skabes en stilren mørk og uhyggelig stemning og filmen er fyldt med lækre detaljer i både kameraføring og kostumer. Desværre forfalder "The Woman in Black" til alt for mange billige chok-øjeblikke og filmen stopper brat, med en del løse ender og et noget fladt klimaks. Lars Christensen l.christensen@nordjyske.dk "The Woman in Black" England/Canada/Sverige 2012 Instr.: James Watkins En time, 35 min. Ikke tilladt for børn under 11 år Danmarkspremiere i dag

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden