Nørresundby

Harry putter som en troldmand

DM er vigtigt, men en turnering er vigtigere, lyder det fra DM-deltager

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

..det gik jo godt.

NØRRESUNDBY:Navnesammenfaldet med den kendte romanfigur Harry Potter er slående. Og 47-årige Ha rry - med efternavnet Lorenzen Wiile - fra Als er da også lidt af en troldmand til at svinge en minigolfkølle. Det gav han prøver på, da han i weekenden stillede op til anden runde i DM i minigolf i Nørresundby. Start på campingplads Harry Lorenzen er på førsteholdet i Broager Banegolfklub i 1. division, og selv om han efter sigende er langt fra topformen, lå han på den personlige topscorerliste lunt i midterfeltet. Men han har også dyrket minigolf på det seriøse plan siden 1981. - Jeg kom hjem fra militæret og havde ikke noget arbejde. Så flyttede jeg ind på campingplads med min camplet, og lige ved siden af pladsen var der en minigolfbane. Og siden er det gået slag i slag bortset fra et par år, hvor der ikke var så meget tid til at dyrke minigolfen på grund af weekendarbejde. Harry Lorenzen er som mange af de cirka 80 øvrige deltagere mødt op til DM-runden i Nørresundby med sit helt personlige grej. For hans vedkommende bestående af en yndlingskølle og en nylonkuffert med 155 forskellige bolde! - Det er vigtigt, at bolden passer til det underlag, der spilles på. Det er også vigtigt, at springhøjden på bolden er den helt rigtige, så den ikke kommer ud af kurs, når den rammer banden, forklarer Harry Lorenzen, som erklærer, at der en turnering for ham, der er vigtigere end DM. Det er det årlige opgør med lokalrivalerne fra Nordals Minigolfklub. De seneste to år er det lykkedes Broager-klubben at vinde pokalen og titlen, og det er de noget knotne over i Nordals, fordi de nærmest havde fået ejerfornemmelse over at kunne kalde sig Als’ bedste minigolfere. Selv har han aldrig overvejet at skifte minigolf ud med ”rigtig” golf. For doven til golf - Det er jeg sgu for doven til. Jeg gider ikke at trave rundt på banerne, og i minigolf starter vi jo der, hvor golf først bliver spændende, nemlig på greenen, lyder det med et smil fra sønderjyden,. De korte baneafstande i minigolf kan da også aflæses på flere af deltagerne, der ligesom Harry har lidt rigeligt dødvægt under trøjen. Derfor passer det ham også fint, at bolden kan ”duppes” op af hullet med køllens bagende. Så er han nemlig fri for at bøje sig ned så mange gange.