Hasard med fremtid

Der er grund til at lytte, når formanden for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen løfter en advarende finger i forhold til de vandplaner, som miljøministeren Ida Auken har præsenteret. Herunder med hensyn til regeringens ensidige fokus på kvælstof.

Det danske landbrugserhverv er i forvejen i en dyb krise på grund af markant højere omkostninger og langt flere restriktioner end det, som er virkeligheden hos konkurrenterne i Tyskland og andre lande. Hvis man midt i denne alvorlige situation dænger landmændene til med planer og nye restriktioner, der er fostret i en teoretisk osteklokkeverden, så spiller vi hasard med fremtiden for et uundværligt erhverv. Tiden er inde til eftertanke. Herunder opfordrer jeg miljøministeren til at sætte turbo på en total omklassificering af de danske vandløb, så vi ikke i fremtiden tæller selv de mindste grøfter og afvandingskanaler med som naturlige vandløb - med deraf følgende restriktioner. Her kan vi passende skele til Tyskland, der har haft en langt mere realistisk tilgang, hvor miljø og rentabelt landbrug går hånd i hånd. Desuden bør ministeren sikre, at samtlige konsekvenser ved højere vandstand i vandløb bliver grundigt belyst, herunder med hensyn til dræning og afvanding af fjernere liggende arealer, noget som man hidtil har glemt at tage højde for. Og så bør ministeren selvsagt fortsat respektere det absolut primære formål med de naturlige vandløb, nemlig at de skal lede overfladevand ud i havet, så der ikke sker oversvømmelser og ødelæggelser. Der er virkelig grund til at følge denne sag meget tæt. Regeringen er på dybt vand, hvis den i miljøets hellige navn ser bort fra de titusinder af arbejdspladser og de gigantiske valutaindtægter, der skabes i kraft af landbruget. Det harmonerer i hvert fald ikke med regeringens egne flotte hensigter om vækst midt i en global krisetid. Løft ikke miljøfanen højere, end at benene kan nå jorden. Vi skal værne om miljøet, men vi skal også have noget at leve af.