Hash i sokken til brormand

17-årig ville smugle stoffet ind i Aalborg Arrest.

Hashen i den 17-åriges sok skulle smugles ind til brormand i arresten.  Arkivfoto.

Hashen i den 17-åriges sok skulle smugles ind til brormand i arresten. Arkivfoto.

En 17-årig silkeborgenser, der skulle besøge sin bror i arresten i Kong Hans Gade i Aalborg, blev af fængselspersonalet afsløret i et forsøg på at smugle hash ind til sin bror, der sidder i arresten. Under den obligatoriske visitation før et besøg hos bekendte eller familie i arresten fandt en fængselsbetjent godt 10 gram hash i den 17-åriges ene strømpe. Mere hash i bilen - Da vi efterfølgende undersøgte den bil, han var blevet kørt til Aalborg i af en pædagog fra sit opholdssted, fandt betjentene yderligere 92,5 gram hash i den 17-åriges jakke, som lå i bilen, fortæller vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi. Den unge knægt blev derfor anholdt på stedet og kørt til afhøring på politigården, hvor en vejning gjorde den samlede hashmængde opgjorde, at han havde haft godt 100 gram hash i sin besiddelse. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og løsladt efter endt afhøring.

Forsiden