Frøstrup

Hash kun til eget brug

FRØSTRUP:En 32-årig mand med adresse på Gl. Aalborgvej i nærheden af Langvad, fik en statsligt betalt tur til retsafdelingen i Thisted som passager hos en lokalpolitibetjent. Den 32-årige havde muligvis glemt, at han skulle møde for en dommer for at forklare sig om små 200 gram hash. De 15-20 af grammene havde den 32-årige solgt til vennepris til et par bekendte, mens resten blot var hans eget månedsforbrug. Derfor nægtede den 32-årige, at resten af pladen, som han netop var kommet hjem med den aften i januar, hvor han havde solgt lidt, også skulle sælges. På den måde må sagen igen berammes og denne gang med tre dommere. Og så lovede den 32-årige, at han nok skulle sørge for at være til stede.