Hash og pot fundet i Kongerslev

Narkokriminalitet 3. september 2004 06:00

} RUS: En 37-årig mand er sigtet for besiddelse af narko, efter at der blev fundet 106 gram hash og 78 gram pot i hans hus midt i Kongerslev onsdag aften. Politiet vil ikke sige, hvad der fik dem til at ransage mandens hus, men han er kendt af politiet for noget lignende. } KIKSET: Tirsdag opdagede to sommerhusejere i Egense, at også de har haft besøg af en tyv. Ligesom ved de fem indbrud, der blev opdaget i weekenden, har tyven tilsyneladende ikke stjålet noget af væsentlig værdi men holdt sig til kiks og tøj. Politiet gætter derfor på, at det er den samme person, der har været på udkig efter mad og et sted at sove i alle husene. Politibetjenten i Sejlflod, Preben Bundgaard, leder stadig efter tyven, og han har bedt beboerne i området om at være opmærksomme på mistænkelige personer. } VILDE HESTE: Seks islænderheste løb forvildet rundt på Stadionvej i Gudumholm torsdag morgen. Da vejens beboere opdagede hestene, fik de i fællesskab genet dem ind i en tom fold. De ejerløse heste blev meldt til politiet, og hestens ejer blev hurtigt fundet. Han hentede sine heste og forklarede, at de måtte være rykket ud af deres indhegning, fordi deres pels er blevet så tyk, at de ikke kan mærke trådene.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...