Hashens vej til Norden
90 procent af alt hash i Danmark er dyrket i Nordafrika
Opdateret kl. 08:51
NORDJYLLAND: Fremgangsmåden ændrer sig hele tiden, når det handler om at smugle hash til Danmark og videre til det øvrige nordiske marked.
Det er opfattelsen hos dansk politi.
- Der er ikke en færdig opskrift på smuglingen. Metoderne ændrer sig hele tiden, oplyser Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.
Mest fra Marokko
Han fortæller til NORDJYSKE Stiftstidende torsdag, at cirka 90 procent af alt hash i Skandinavien, er dyrket i Nordafrika, hovedsagligt i Marokko.
Bønder dyrker hashen og sælger den til lokale købmænd. Det er svært at sætte en præcis købspris, men den er i omegnen af to til tre kroner per gram.
- Prisen på gadeplan i Danmark er op mod 20 gange højere end den pris, siger Michael Ask.
Videre til Spanien og Portugal
I Marokko sælger købmanden narkoen videre i meget store portioner på flere hundrede kilo eller tons til aftagere i Portugal eller Spanien.
Disse grossister har så forbindelser til aftagere i resten af Europa, og narkoen fragtes videre til Danmark hovedsagligt i køretøjer.
Nogle gange køres hashen dog via Holland og videre nordpå.
Gemmes i vanger og hulrum
Som regel gemmes hash i mindre portion på 30 til 70 kilo i biler, men der kan også være tale om portioner på flere 100 kilo.
Den gemmes i hulrum, paneler, vanger og en ombygget benzintank, som kan være gemmesteder.
Lønnen for kurerer kan være meget lav, helt ned til få tusinde euro.
Rockere har kontrollen
Aftagerne i Danmark er først og fremmest rockere og bandemiljøet. Dog har de ikke selv fingrene helt nede i leverancerne, men benytter stråmænd.
Hashen bliver solgt videre til pushere, og den gængse pris på hash er nu steget fra et par kroner i Marokko til 50 kroner per gram i Danmark. Og i Norge får prisen endnu et hak opad til 80 til 100 kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.