Nørby

Hastemøde om TV2-chefs afgang

Per Mikael Jensen i interessekonflikt -han bør fristilles straks, mener K og S

Per Mikael Jensens nye arbejdsgiver i retssag om TV2. 
Foto: Scanpix

Per Mikael Jensens nye arbejdsgiver i retssag om TV2. Foto: Scanpix

KØBENHAVN:TV2’s bestyrelsesformand Niels Boserup vil hasteindkalde bestyrelsen for hurtigst muligt at drøfte adm. direktør Per Mikael Jensens mulige habilitet. Det sker efter at tv-chefen har underskrevet en kontrakt med Metro International. Bestyrelsesmødet finder sted onsdag eller torsdag og kan udløse en meget hurtig exit for Per Mikael Jensen, der først skal tiltræde hos Metro 1. november. Det skriver Berlingske Tidende. - Siden Per Mikael Jensens opsigelse i sidste uge har vi ikke haft lejlighed til at samle bestyrelsen. Det vil ske nu, og her er det klart, at et emne som eventuelle habilitetsproblemer vil blive drøftet, siger Niels Boserup. Boserup siger, at han i øjeblikket ikke ved nok om, hvilket omfang habilitetsproblemet har. Dybt forundret Hos De Konservative på Christiansborg er der ingen tvivl om, at Niels Boserup og de øvrige medlemmer af TV2’s bestyrelse bør gøre. - Per Mikael Jensen bør omgående forlade sin toppost i den statsejede medievirksomhed og ikke vente til den 1. november, når han tiltræder sit nye job i Metro International, siger den konservative medieordfører, Jakob Axel Nielsen, som er dybt forundret over, at TV2’s bestyrelse ikke allerede har sendt Per Mikael Jensen hjem. - Han skal ud, og det skal være lige med det samme. Det er et anliggende for TV2’s bestyrelse, og jeg vil ikke blande mig i, hvad den foretager sig. Men Per Mikael Jensen får i fremtiden sin løn fra en organisation (Metro International, red.), som har en søsterorganisation (Modern Times Group, red.), der har været med til at starte en retssag, der betyder, at vi ikke kan gennemføre privatiseringen af TV2 endnu. Per Mikael Jensen får sit fokus og sine fremtidige lønindbetalinger fra et konkurrerende firma, siger Jacob Axel Nielsen. V ser intet problem Også Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, mener, at det helt rigtige vil være at fritstille Per Mikael Jensen med det samme for at undgå spekulationer om interessekonflikter. Venstres medieordfører, Ellen Thrane Nørby, mener, at det er op til TV2’s bestyrelse at træffe en beslutning. Per Mikael Jensen selv har svært ved at se, at han skulle have en interessekonflikt i perioden frem til 1. november. - For det første er det bestyrelsens beslutning, om jeg skal blive siddende. Kritikken af, at jeg skulle fremskaffe følsom information om TV2 i perioden, forstår jeg dog ikke. De informationer har jeg jo allerede, siger han til Berlingske Tidende. Per Mikael Jensen indrømmer dog, at hans jobskifte til konkurrenten sætter begrænsninger for hans virke. /ritzau/