Hattedrejeren fra Storvorde

I løbet af otte timer forvandler Bjarne Poulsen en 40 kilo tung klump træ til en elegant sommerhat på 200 gram. Nu vil han til at sælge de snurrede toppe

Gudumholm 4. juli 2003 08:00

STORVORDE: - Det er et adrenalinsus. Simpelthen. Første gang jeg gik ned i kælderen og startede drejebænken for at lave en hat, var jeg helt oppe og køre. Man skal være fuldstændigt koncentreret hele tiden, for hvis du sætter stemmejernet forkert bare en gang, så er det hele ødelagt. Bjarne Poulsen er noget så sjældent som hattedrejer. På sin drejebænk i kælderen tryller han store cowboyhatte, elegante sommerhatte og baseballkasketter frem. Indtil videre har han holdt de hårde hovedbeklædninger for sig selv, men nu skal Bjarne Poulsen for første gang udstille sine hatte. 6. juli åbner en udstilling på Vildmosegaard i Lille Vildmose, hvor publikum kan se og prøve den noget usædvanlige hovedpryd. - Jeg glæder mig meget til at komme på udstillingen. Det bliver sjovt at se, hvad for nogen folk, der kommer. Og så er det også første gang, jeg skal prøve at sælge nogle af hattene. Selv om han efterhånden har drejet hatte i flere år, har han aldrig forsøgt at sælge nogen af dem. - Det er svært at skille sig af med noget, man har lavet til sig selv. Men man kan ikke blive ved med at lave hatte til gemmekassen, og nu har jeg lavet så mange, at jeg vil se, om jeg ikke kan få dem solgt. Tændt af en lysestage Hjemmet i Stovorde bærer tydeligt præg af at være bolig for en ivrig trædrejer. Overalt står lysestager, salt- og pebersæt og skåle opmarcheret. Alt i træ selvfølgelig. Og skabene bugner af Bjarnes håndarbejde. Men Bjarne kan også andet end at dreje. Alt træarbejde interesserer ham, fortæller han og peger rundt i stuen. - Gyngestolen derovre, hjørneskabet, sofabordet og skænken, har jeg selv lavet. Selv trappens ben er drejet i træ. Bjarne kan simpelthen ikke lade være. Men han blev også smittet tidligt. Hjemmelavet drejebænk Allerede som tolvårig fik han første gang hænderne på en på Mellerup Ungdomsskole. - Noget af det første, jeg drejede, var to lysestager, husker Bjarne. Han havde godt nok flikket nogle træting sammen tidligere, men det her var noget helt andet. På et tidspunkt fandt han ud af, at hobbyen var blevet så omfattende, at han måtte have sin egen drejebænk. Men de var dyre. - Så jeg fandt en motor fra en gammel vaskemaskine, som jeg satte op på et bord sammen med to vinkeljern. Og så havde jeg en drejebænk. Siden er både produkterne og udstyret blevet noget mere avanceret. Fra kælderen under parcelhuset i Storvorde stiger en liflig duft af træspåner op. Det lille værksted er Bjarnes hule. På væggene hænger rundjern i alle længder og størrelser, og langs den ene væg står den grønmalede drejebænk delvist tildækket med træspåner. Hernede tilbringer Bjarne mange hverdagsaftener. Men han får ikke problemer med konen af den grund. - Nej. Hun er lige så interesseret i husflid som mig. Så når jeg går herned, så går hun ind og syr. Og jeg går aldrig herned på weekendaftener. Eller i hvert fald næsten aldrig, indrømmer Bjarne. for en gang i mellem bliver han grebet. Som det skete første gang, han så en træhat. 12 timer ved bænken - Jeg havde læst en artikel om dansk-amerikaneren Johannes Michelsen, der drejede hatte af træ. Så gik jeg på nettet og fandt hans hjemmeside, hvor der stod, hvilke værktøjer han brugte. Og så gik jeg bare i gang. Bjarne gik ned i værkstedet klokken otte om morgenen med en træklump, der vejede omkring 40 kilo, og da han kom op igen 12 timer senere, sad en 200 gram tung træhat i spænd i sit stativ. - Jeg var fuldstændig udmattet. Hatten skal være så tynd. Skyggen er kun to millimeter tyk, så man skal være meget forsigtig. Det var en stor udfordring, så jeg var meget glad for at lave den. Derefter har han været på to kurser med dansk-amerikaneren for at få helt styr på teknikken. For det kan let gå galt, når træet snurrer, og stemmejernet smutter. - Det er da gået galt nogle gange. Jeg stod en gang og skulle kære toppen af, og havde lidt for travlt. Så viklede spånen sig omkring stemmejernet, så hatten flyttede sig. Så sagde det kritch-kratch. Så slukkede jeg bare lampen og gik op, fortæller Bjarne - uden hverken grin eller smil. Han er stadig lidt ærgelig. I dag er han dog blevet så erfaren, at han har introduceret hattedrejning til sit trædrejningshold på Gudumholm Husflidskole. Der har han undervist i trædrejning de sidste 10 år, så han var glad for at have fundet et nyt produkt. - Man er nødt til at kunne bidrage med noget nyt som lærer, så jeg var meget begejstret, da jeg faldt over hattene. Første hold har gennemført kurset, og det var, da skolen viste eleevrnes arbejde frem, at Bjarne Poulsen også fik lyst til at vise sin kunnen. - Folk var vildt imponerede over hattene. De gik ud og ringede til deres naboer og sagde: Det her skal i komme ned og se. De har hatte af træ, griner Bjarne. Håber på kunder og kurser Bjarne Poulsen håber, at den nye udstilling både vil resultere i solgte hatte og måske flere hattedrejerkurser. - Det, synes jeg, kunne være sjovt. Der er allerede optaget på de to hold, vi starter til efteråret, så vi bliver nødt til at oprette nogle flere. Han har også tænkt sig at udvide produktionen. - Jeg ville meget gerne lave en høj gamblerhat. Eller nogle minihatte, hvor træet kun må være en millimeter tykt. Det bliver også spændende, fortæller hattedrejeren, der aldrig bliver træt af arbejdet ved bænken. - Først skal man finde det rigtige træ, så det rigtige design og så udføre det. Når jeg får sådan en ide, så er jeg bare nødt til at få den ud gennem fingrene.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...