Lønstrup

Hatteteater uden ende

LØNSTRUP:Hverken børn eller voksne ved, hvordan historien kommer til at lyde - eller ende - lørdag eftermiddag i Lønstrup Café-Bio. Hatte, børn og en voksen historiefortæller improviserer nemlig en historie frem. Og hverken historiefortælleren, publikum eller børnene ved derfor på forhånd, hvilken historie der skal spilles. Arrangementet er lavet i samarbejde med Fortællekredsen og er mest for børn fra tre til otte år og deres forældre.