Haubro-borgere kræver ren luft

Vesthimmerland 21. september 2002 08:00

Haubro Kyllingefarm skal have en ny miljøgodkendelse. Men det sker ikke uden problemer. Borgerne i byen mener nemlig, at farmen lugter, og de kræver, at lugten skal fjernes helt. - Kravene skal være sådan, at det ikke lugter, og der er politikernes pligt at lytte til os, siger Jan-Henrik Winsløw om borgerkravet fra Haubro. Men det er ikke så ligetil. - Problemet er , at jeg ikke kan gå ud og købe en maskine, der fjerne lugten, siger Jørgen Degn, der er ansvarlig for den daglige drift af kyllingefarmen. - En sådan maskine findes nemlig ikke. Men vi har indledt et samarbejde med Institut for Vand og Miljø i Århus om at få klaret problemet. Og de har før fjernet lugte ved både slagterier og biogasanlæg, så de er den rette sparringspartner i denne sag, siger farmeren. Mijøgodkendelsen forventes først færdiggjort sidst på året.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...