Fjerritslev

Hausgaard klar til 2012

Niels Hausgaard har igen valgt at drage på landevejen i foråret næste år. Som tidligere indleder han turneen på scenen hos Fjerritslev Gymnasium. Det sker onsdag 11. januar. Opdateret kl. 14.14

Niels Hausgaard indleder 2012-turneen i Fjerritslev, hvor han vil levere sin lune samfundskritik. Arkivfoto: Martin Damgård

Niels Hausgaard indleder 2012-turneen i Fjerritslev, hvor han vil levere sin lune samfundskritik. Arkivfoto: Martin Damgård

Det sker onsdag 11. januar med MusikCompagniet som arrangør. Niels Hausgaard løfter ikke sløret for, hvad der bliver hovedvægten i den kommende 40 års jubilæums turné rundt i Danmark, men et er sikkert: Turnéens underligt udanske titel er Love Babe, fordi Hausgaard synes, Kærlighed Spædbarn lyder fjollet. Om det signal skal tages i sammenhæng med, at Niels Hausgaard nu er tilbage med sin mangeårige sceniske partner Signe Svendsen, kan man kun gisne om. Ikke siden 2009 har Signe Svendsen akkompagneret og været en del af Niels Hausgaards show. I mellemtiden har hun sendt to nye cd'er " Ny passager" og senest "Signe Svendsen - Live 2010" på gaden, og turnerer stadig dette efterår landet tyndt med bandet De Fantastiske Fem.