Havarerede biler er ejerens ansvar

Uanset hvordan bilen havarerer, og uanset hvem der har kørt bilen sidst, skal ejeren sørge for at fjerne den

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Endnu en bil har fundet sig en langtidsparkeringsplads på en af p-pladserne ved Madum Sø. privatfoto

For godt en uge siden var en lokal mekaniker ude at køre en prøvetur i Volvo 940, efter at en kunde havde haft den til reparation på hans værksted. På Roldvej sydvest for Haverslev stod der pludselig røg ud af motorrummet. Da mekanikerne ville kør e ind til siden, svigtede bremserne. Branden allerede havde ødelagt bremseslangen, og bilens håndbremse blev nødløsningen. Over for bilejeren kunne mekanikeren efterfølgende melde om en Volvo, der nu var helt færdig. Heldigvis slap mekanikeren helskindet fra branden, med hvad med bilen, som nu har stået total udbrændt og efterladt i rabatten langs det østgående spor af Roldvej sydvest for Haverslev. Altid ejerens ansvar - Det er altid bilens ejer, som har ansvaret for at få bilen fjernet, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen. Uanset, om det er moster Oda, en bekendt, en tyveknægt eller som i dette tilfælde mekanikeren, som har kørt i bilen sidst, så er det altså ejeren, som skal sørge for at fjerne køretøjet hurtigst muligt. At bugserer et havareret køretøj væk kan være en opgave for forsikringsselskabet, men det er altid ejerens ansvar, at det sker. Afmærkning er vigtig En anden bil, som gennem længere tid har fristet en udbrændt tilværelse på en af parkeringspladserne ved Madum Sø er nok en øjebæ i det skønne område, men er ikke just til fare for andre trafikanter. Anderledes kan det være med biler, der som den udbrændte Volvo ved Haverslev holder helt tæt på kørebanen. Om natten kan en bil så tæt på kørebanen være svær at se, og der er risiko for, at der opstår nye farlige situationer. Havarerede køretøjer skal altid afmærkes, inden køretøjet forlades for at undgå farlige situationer. - Hvis man ser noget langs vejene, som kan være til fare for trafikken, skal man kontakte politiet. Så kører vi ud og ser efter om afmærkningen er i orden. Er den ikke det kan vi afmærke stedet, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.