Havde pistol med skarpe skud: Fængslet fire uger

Fire mænd fremstillet i grundlovsforhør i Aalborg - en blev løsladt efter maratonforhør

Jens Hukiær
Arkivfoto
Ulovlige våben 12. oktober 2018 09:36 - Opdateret 12. oktober 2018 09:40

AALBORG: Tre nordjyske mænd på henholdsvis 26, 30 og 40 år er efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg torsdag alle blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for våbenbesiddelse.

Ifølge anklager ved Nordjyllands Politi Eva Madsen havde de tre mænd en pistol med skarpe patroner.

Men udover det ønsker anklageren ikke at oplyse alverden, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Eva Madsen fortæller dog, at de tre mænd nægtede af have haft noget med pistolen og patronerne at gøre.

Faktisk var der fire mænd, der blev fremstillet i grundlovsforhøret, der trak længe ud torsdag eftermiddag. Men den fjerde mand blev løsladt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...