EMNER

Have bliver bare skønnere

Nellemanns Have får snart lysthus og madpakkehus, og stierne er blevet nemmere at gå på

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det fine kobbertag bliver bevaret, men træværket skiftet ud. I øvrigt af unge fra produktionsskolen, som også har lavet de fine nye havelåger.

SÆBY:Det hører med til en af mine private traditioner, at tage ud og se paradisæblerne blomstre i Nellemanns Have. Det gør de på Norges nationaldag 17. maj. Det vil sige, det gør træerne så ikke lige i år. Og i fjor var de næsten afblomstret, da der var havefest i præcis samme weekend som nu. Så man må jo bare kigge forbi og se efter for det er bare så flot når de flere hundreder træer blomstrer. - I år bør folk nok vente 14 dage, hvis de vil se æbletræerne blomstre i fuld fjor vurderer formanden for Nellemanns haves venner Bo Simonsen. Han synes alt i alt det går fantastisk med haven og dens genopretning. Samarbejdet fungerer fortrinligt i da mellem de frivillige, fonden der ejer haven og Frederikshavn Kommune, der leverer arbejdskraft og støtter haven økonomisk. Der er synlige beviser overalt i området på, at der sker forandringer. I den nederste del af haven, har de fået fritlagt et gammelt solur, som skal ligge midt i et rosenbed. Når de får opklaret, hvilke sorter, der bedst ligner de roser, Nic. Nellemann fik plantet for over 40 år siden. - Vi har fundet en optegnelse i kælderen på Sæby Rådhus og en ekspert er ved at finde ud af, hvad vi skal plante, fortæller Tove Kufa fra bestyrelsen i Nellemanns Haves Venner. For der var meget andet i den store have end nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Her var staudehave, rosenhave, georginer, drivhus og en stor samling af frugttræer og andre spændende træer både nåletræer og løvtræer. En stor attraktion var haven. Nic. Nellemann modtog i begyndelsen af 40'erne Jydsk Haveselskabs vandrepokal for det smukkeste haveanlæg i Jylland tre år i træk, og her 60 år efter kan vi andre så glæde os over hans indsats. - Vi har en plan om at haven skal være et sted som bruges, derfor får vi i år opført et madpakkehus, og vi genopfører havepavillonen Lises hus med det fine kobbertag på skrænten, så besøgende kan sidde der og nyde udsigten, fortæller Bo Simonsen. Der er blevet anlagt barnevognsvenlige stier, så man kan komme op på toppen. Planen er også, at der skal plantes nye paradisæbletræer i stedet for de gamle, der er døde. De nye træer er podninger fra de gamle træer rundt omkring i haven. Så der er god grund til at sige på gensyn.