Have er stoppet i FC Hjørring

Kim Have nåede aldrig at blive stamspiller i 1. divisionsklubben, og efter et halvt år skilles parterne.

Kim Have fik kun et halvt år i FC Hjørring. Foto: Torben Hansen

Kim Have fik kun et halvt år i FC Hjørring. Foto: Torben Hansen

FC Hjørring nåede inden årsskiftet at skille sig af med Kim Have efter blot et halvt års samarbejde. Han blev hentet i Aarhus Fremad i sommer på en halvandet år lang kontrakt, men parterne valgte at stoppe allerede nu. - Kim Have formåede ikke at tilspille sig en stamplads i FC Hjørring, men det blev til en del kampe som indskifter, og da Kim har større ambitioner og ønsker at spille fast, enedes vi om at stoppe samarbejdet efter blot et halvt år, siger FCH’s sportschef, Jacob Krüger, til klubbens hjemmeside. - Klubbens bestyrelse har bedt mig om ikke at sætte os i yderligere udgifter grundet den økonomiske situation i klubben, men Kim Haves farvel gjorde det muligt for os at hente forsvarsspilleren Mark Vestergaard ind, siger Krüger til bold.dk. - Vi har i løbet af de seneste fem måneder sagt farvel til Jesper Andersen, Simon Nagel, Gary Martin, Sedin Alic, Casper Pedersen og nu altså Kim Have, så der er foretaget en markant besparelse på lønudgifterne til spillertruppen. påpeger Krüger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.