Have i Guds frie natur

Interesserede kan i dag besøge Ulla og Jens Milbak Mortensens have. Arkivfoto

Interesserede kan i dag besøge Ulla og Jens Milbak Mortensens have. Arkivfoto

HELLUM:I dag er der åben have hos Ulla og Jens Milbak Mortensen, der bor på Håndsbækvej 62 mellem Hellum og Brønden. Og der venter gæsterne herlige sanseindtryk – både for øjne og næse – i de naturskønne omgivelser. Rosenbuskene står lige nu med utroligt mange blomster og knopper. – Vi har flest duftroser, så det er dejligt at gå nede imellem dem, fortæller værtsparret. – Og vinstokkene ser rigtig fine ud, der er også mange blomsterklaser. Så der er håb om en fin vinhøst med de lovede solskinstimer de næste dage, lyder det optimistisk fra Ulla og Jens Milbak Mortensen. – Stauderne ser også fine ud igen med mange blomster, tilføjer værterne, der glæder sig over, at hele haven har rejst sig efter den senere tids regn og blæst.