Løkken

Have- møbler i Netto?

LØKKEN:For nylig købte Henrik Lønstrup den bygning, der rummede Netto i Løkken. Discountbutikken lukkede af årsager, som Dansk Supermarked ikke har ønsket at oplyse, og Henrik Lønstrup, der også ejer Super Spar i Løkken, kunne ikke modstå fristelsen til at købe bygningen. - Jeg har endnu ikke helt besluttet, hvad der skal være i butikken, men jeg arbejder med et koncept med bl.a. havemøbler, siger han - og slår samtidig fast, at intet endnu er på plads. - Jeg forventer at butikken åbner omkring 1. juni, men har endnu ikke lagt mig helt fast på, hvad der skal være i butikken, siger han. - høj