Havefest for enhver smag

Der bliver noget til både hængerøvsbukser og vigende hårgrænse, når Hjørring Sport&Event igen indbyder til Garden Party i Folkeparken 27. August.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nik&Jay slutter vender tilbage til Garden Party 27. August. Foto: Kurt Bering

- Vi mener virkelig, at der i år er et alsidigt program. Sidste år fokuserede vi måske lidt for meget på det midaldrende publikum, siger Henrik Konnerup fra Hjørring Sport &Event. Thomas Ring, der vandt X-factor i 2010, og som skulle have en rigtig god CD lige på trapperne, åbner ballet klokken 13. Han efterfølges af rock-mamma Sanne Salomonsen, SixPack, Burhan G., Kim Larsen og så slutter det hele med Nik&Jay, der ligeledes har en ny plade på vej. Den ventes på gaden i marts. Håb om 6000 Arrangørerne håber, at årets program kan trække endnu flere end sidste år, hvor 5000 var til fest i Folkeparken. - Der skulle gerne sælges 6000 billetter. Der er nogle dyre navne i mellem, konstaterer Henrik Konnerup. I år bliver det sådan, at de første 2000 billetter bliver solgt til en favorabel pris på 295 kroner. Derefter er prisen 345 kroner. Der skal også justeres nogle ting på pladsen. - Det gik helt galt omkring madsalget sidste år. Folk måtte vente i mere end en time på at få mad. Det bliver der rettet op på i år, hvor flere forskellige restauranter skal stå for madsalget, fortæller Per Konnerup.