Havehygge på Hirtshals Museum

Der er traditionen tro masser af sommeraktiviteter

Der er dømt hygge i haven.Privatfoto

Der er dømt hygge i haven.Privatfoto

HIRTSHALS:Hele juli måned er der traditionen tro masser af sommeraktiviteter i den lille, smukke museumshave ved Hirtshals Museum. Gamle fiskere og vodbindere demonstrerer deres spændende færdigheder, og gæsterne kan blandt andet være med til at slå reb og bøde net. Der fremstilles hængekøjer, flaskeskibe, sommerhusflag og meget andet. Fra ”Fiskekrogen” sælges velsmagende fiskeretter. I museumshaven kan man også se mange af de krydderurter, som er anvendelige til bjeskfremstilling.

Hver onsdag i juli kl. 10.30 vil museets naturvejleder Jakob Kofoed fortælle om Bjesken, de aktuelle planter og fremstillingen af bjesk. Medbring evt. din egen Brøndum-snaps og få den forvandlet til en flaske bjesk i bedste Signe Hansen tradition.
Museets nye udstilling ”Hirtshals ved havet” er også et besøg værd. Her kan man blive klogere på bl.a. byens udvikling, havnens historie og de gamle fisketeknikker.
Haveaktiviteterne foregår mandag til fredag fra kl. 10-16 i juli måned på Hirtshals Museum, Sophus Thomsens Gade 6, 9850 Hirtshals.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.