Store Brøndum

Haveinspiration hos naboerne

I fjor deltog hele 74 i byvandring og grillfest i St. Brøndum, som også er tænkt som et kend din nabo-arrangement. ARKIVFOTO

I fjor deltog hele 74 i byvandring og grillfest i St. Brøndum, som også er tænkt som et kend din nabo-arrangement. ARKIVFOTO

{ ST. BRØNDUM: Brugerforeningen Kulturkøbmanden i St. Brøndum arrangerer fredag aften 10. august havevandring og grillaften. Bestyrelsen har fundet frem til fem forskellige haver, som selskabet skal besøge. Havevandringen er tænkt som gensidig inspiration og idéudveksling. - Det er sjældent, at den mest interessante del af haven ligger ud til vejen. Derfor glæder vi os til at se alle de spændende ting omme bagved, siger formand Lisbeth Nørgaard og forudser et uundgåeligt emne: ”Hvad gør man ved dræbersnegle?” Man skal tilmelde sig arrangementet senest lørdag 4. august hos Kulturkøbmanden.