EMNER

Havekreds til Rebild

Havekredsen besøger Poul Erik Branders planteskole ved Rebild

Havekredsen besøger Poul Erik Branders planteskole ved Rebild

BROVST:Søndag 11. juni inviterer den lokale havekreds, Brovst- Skovsgaard Havekreds, på et spændende og yderst inspirerende besøg hos den ivrige samler af fremmedartede planter, Poul Erik Brander, som oprindelig stammer fra Nørreøkse Kær lige nord for Halvrimmen. I dag har Poul Erik Brander sit eget store og fuldautomatiske drivhus ved Rebild, som virker som et helt lille gartneri med produktion og salg af eksotiske planter. En studietur til Japan i 1983 førte blandt andet til, at Poul Erik Brander sammenlignede klimaforhold og vækstbetingelser mellem danske planter og de planter, som kunne findes i de japanske bjerge. For eksempel har det vist sig, at det lille elegante træ, Nandina domestica, fortrintligt kan gro under danske forhold. Træet Nandina har senere givet navn til Poul Erik Branders planteskole, hvor der kan købes kaffe eller deltagerne til udflugten kan selv medbringe kaffen og drikke den i de skønne omgivelser ved Rebild Bakker på vejen hjemover. Alle interesserede kan møde ved Brovst Hallen søndag 11. juniom eftermiddagen, hvor der er samkørsel i private biler til Rebild, fortæller bestyrelsesmedlem Kresten Lidegaard, Brovst.