Havemand blev ramt af bil: Lungen punkterede

En 56-årig mand blev påkørt af en bil, da han steg af sin havetraktor

Jesper Ramsing
Arkivfoto: Claus Søndberg
Trafikuheld 2. maj 2018 10:50 - Opdateret 2. maj 2018 19:48

BRØNDERSLEV: En 56-årig mand blev onsdag morgen ramt af en bil på Sdr. Omfartsvej ved Brønderslev, da han var ved at slå græsset i vejkanten.

Den 56-årige kørte på en havetraktor, og uheldet skete, da han steg af traktoren ud mod vejen, fortæller vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Manden blev efterfølgende kørt på skadestuen med en punkteret lunge, fortæller vagtchefen.

Det var en 80-årig mand, der kørte bilen der ramte den 56-årige. Politiet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring uheldet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...