Tyverier

Havemaskiner i høj tyvekurs

Indbrud både ved kirke og boligforening

Maskiner til havebrug synes i høj tyvekurs for tiden, hvilket to indbrud natten til onsdag vidner om. I Hørby Kirke har man opbrudt døren til graverhuset og fjernet en Husquarna buskrydder, to dunke benzin samt en græsslåmaskine, Stiga Park - med "Hørby Kirke" indgraveret. Døren til kontoret forsøgte man forgæves at bryde op. I samme tidsrum fik Horsøparkens Boligforening klippet hængelåsen til garagen over. Og væk var en John Deere havetraktor.