Havens dag markeres

Der er havens dag på søndag. Foto: Lars Lund Grøn Kommunikation
9. september 2016 08:00

Blomster skaber lykke, og er buketten plukket i egen have, er der virkelig kærlighed bag overdragelsen af buketten.

Alle kan være med, når havens bede ses efter for smukke blomster, og i mange haver kan man finde materiale til buketter året rundt.

Siden 1991 har de danske havecentre og planteskoler i fællesskab sat fokus på glæden ved haven med kampagnen Havens Dag, der alle år er blevet holdt den anden søndag i september.

I år fejrer kampagnen 25 år, og den markeres søndag 11. september.

Men allerede dagen inden - 10. september byder mange Danske Planteskoler havecentrenes kunder velkommen til Havens Dag.

Det gælder dog ikke Plantorama i City Syd, som er klar på selve dagen - søndag 11. september.

Dagen indledes med kaffe, rundstykker og gode råd om at plante nu.

Hækeksperten er med, og der er smagsprøver på de aktuelle sorter af æbler og pærer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...