Nørager

Haverslev kommunens bedste

HAVERSLEV:Støtteforeningen for Haverslev Idrætsforening har i weekenden afviklet de udendørs kommunemesterskaber i fodbold. De første kampe blev spillet fredag aften i seniorrækkerne, og her var Haverslev ubeskeden nok til at tage alle tre mesterskaber både i senior 1 og 2 og old boys. Hele søndagen var det i ungdomsrækkerne, og i rækken for drenge årgang 96-97, 7-mands, vandt Ravnkilde og for årgang 95, 7-mands, vandt Nørager. Årgang 93-94, 7-mands, Ravnkilde. Årgang 91-92, 11-mands, Ravnkilde/Haverslev og 89-90, 7-mands også Ravnkilde/Haverslev. Hos pigerne, årgang 91-92, 7-mands, Haverslev, damejunior, 7-mands, Haverslev, årgang 89-90, 11-mands, Nørager, 95-96 piger, 5-mands, Pifo, 93-94 piger, 7-mands, Haverslev. Som afslutning på stævnet spilledes en kamp mellem spillere samlet fra land og by fra kommunens byer og landdistrikter, og det blev en meget spændende kamp og meget lige. Der måtte straffesparkskonkurrence til, for at få den afgjort og byen vandt 4-3. Arrangørerne "Det gule kort" var meget tilfredse med fremmødet begge dage, og takkede alle de frivillige hjælpere og dommere for indsatsen.