HAVERSLEV Ny kasserer valgt i badmintonafdeling

Kasserer i Haverslev Idrætsforenings badmintonafdeling gennem mange år, Hanne Thomasberg, har ønsket at fratræde. Det meddelte hun de øvrige medlemmer, da motionisteren arrangerede den traditionelle julehygge med en omgang let spil i hallen efterfulgt af fællesmøde. Ny afløser på posten som kasserer blev Mette Larsen. Badmintonudvalget ønsker at udvide antallet af udvalgsmedlemmer fra tre til fire, og det ekstra medlem blev Rico Christensen. De øvrige i udvalget er Kim Nielsen og Gitte Hansen samt den nyvalgte kasserer. Badmintonspillerne holder nu juleferie til begyndelsen af det nye år.