Tyverier

Havetraktor og værktøj stjålet

} Der er begået indbrud i en garage på Korsholtvej ved Jerslev. Der er stjålet en Stiga Partner havetraktor, fire alufælge, dæk, en motorsav samt forskelligt håndværktøj. Ejeren af garagen bor iTårs. JERSLEV Indbrud på skoletandklinik } Der er begået indbrud på skoletandklinikken på Toftegårdsskolen i Jerslev - ud mod Tunøgade. Der er begået indbrud til desinfektionslokalet, hvor der er stjålet en del tandlægeudstyr. BRØNDERSLEV Varebil stjålet fra autoværksted } Fra Bennys Auto, Industrivej 39 iBrønderslev er stjålet en uindregistreret varebil. Der er tale om en uindregistreret Mitsubishi Pajero, hvid, årgang 1982. Bilen var låst. Tyveriet er sket mellem 1. januar og 12. februar. BRØNDERSLEV Schæfer-hvalp er løbet væk } En 11 måneder gammel schæferhvalp er forsvundet fra sin bopæl på Vildmosevej 31 i Brønderslev. Hunden er øremærket, men havde ikke sit halsbånd på, da den forsvand lørdag nat. Folk der har informationer om hunden, kan kontakte Brønderslev Politi eller ringe til hundens ejer på 98-823845. Hundens ejer, Preben Krogh, udlover en dusør til den, der finder hvalpen. BRØNDERSLEV To veje døbt } To nye veje i Brønderslev har fået navn. De nye boligområder ligger syd for Teglsøparken. og begge veje er sideveje til Døvlingvej. Vejene skal hedde Ravnsøparken og Mossøparken. Politikerne i teknik- og miljøudvalget kunne også have valgte Birksøparken, Vessøparken, Brassøparken eller Vængsøparken. Men valgene faldt altså på Ravnsøparken og Mossøparken. BRØNDERSLEV Ny leder udnævnt } Hans Jørgen Vakili Jensen er udnævnt til chef for det ny arbejdsmarkedscenter, der er etableret på Kornumgaardsvej i Brønderslev. Stedfortræder bliver Stig Stavnskjær. Hans Jørgen Vakili Jensen er Brønderslev Kommunes integrationsleder. BRØNDERSLEV Ringvej har fået navn } Teknik- og miljøudvalget har givet den nye omfartsvej ved Jerslev navn. Vejen skal hedde Østre Ringgade. Planen er, at vejen på et senere tidspunkt skal føres ned til Sdr. Ringgade.