Havfiskeri ved Skagen blev til en rigtig festival

Deltagerne i den 31. udgave af Skagen Havfiskefestival fangede i alt 12 forskellige arter

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her er det en knur­ha­ne.

SKAGEN:Den 31. udgave af Skagen Havfiskefestival havde en streg under sidste del af navnet, da de 91 deltagere søndag eftermiddag kom i havn. Vejrguderne havde ikke hørt vejrmeldingen fra meteorologisk institut og sørgede for et flot forårsvejr, og det trak rigtig mange interesserede skagboer og turister til havnen, så der var en talrig velkomstkomite til at tage imod lystfiskerne. De fleste var godt tilfredse med dagens udbytte, selv om der dog også var lystfiskere som undrede sig meget over, at de ikke havde kunnet gentage lørdagens gode fangst om søndagen. - , som var med allerøverst på pointlisten efter lørdagens fiskeri. Jens Ole Sørensen var en af de ret mange deltagere, som nåede op på at fange syv forskellige arter, og da hver art giver pænt med point, er det noget man lægger vægt på - også selv om den havkarusse, man har fanget, blot vejer 20 - 30 gram, som det var tilfældet for Jens Ole Sørensen. En art giver 10 point, så den lille havkarusse talte lige så meget som 10 kilo. Den deltager, som fangede flest arter, var oppe på ni, og der blev fanget fisk af i alt 12 forskellige arter i løbet af de to dage. De 91 deltagere var fordelt på syv skibe, og stort set alle prøvede at fiske ved nogle af de mange vrag, som ligger ud for Skagen, og alle var en tur på Herthas Flak. Flakket vælger man af to grunde - dels fordi det er lettere at fange flere forskellige arter dér end ved vragene, og dels fordi der ikke er noget, krogene kan sætte sig fast i. Nu skal man tage lystfiskerberetninger med et gran salt, men det forlød at lørdagens rekord med hensyn til mistede pirke var på 32 for en enkelt lystfisker. - Der er ikke noget at sige til, at deltagerne fra Sjælland helst vil på flakken, konstaterede en af de mange skagboer, som deltog i festivalen. Resultatet af havfiskefestivalen var endnu ikke gjort endeligt op ved redaktionens slutning.

Breaking
Oversvømmelser efter dobbelt skybrud
Luk