Havfruer i Klitmøller holder messe

Hanstholm 21. marts 2007 05:00

KLITMØLLER: Søndag den 25. marts afvikler Lions Club Hanstholm Teutonia for anden gang Hawfrue-messe, hvor mænd er velkomne i følgeskab med ægtefælle, kæreste eller veninde. Søndag er dagen hvor Danmark går over på sommertid, og den benytter Hawfruer til at arrangere messen, der foregår i Æ’Redningshus. det er hovedsageligt kvindelige forretningsindehavere, som deltager på messen med udstillinger der spænder fra glaskunst til håndlæsning. De deltagende forretninger betaler standleje og publikum entré. Messen sidste år affødte et overskud på 17.000 kroner, der ubeskåret blev sendt videre til projekt ”Holdning og Handling”, som er nej til misbrug og forebyggelse af stofmisbrug blandt børn og unge i Hanstholm Kommune. På baggrund af mange opfordringer fra både gæster og udstillere sidste år, har Lions Teutonia besluttet at gentage messen. I år går overskuddet til ”Sight First” - et Lionsprojekt mod blindhed. Her er målet at indsamle cirka 10 millioner kroner, oplyser Britta Beck, Lions Club Hanstholm Teutonia. Klubbens 22 Lionspiger arbejder frivilligt for sagen. På Hawfruemessen kan købes hjemmelavet fiskesuppe og lækre fiskefrikadeller, samt vin, kaffe og kage. Der bliver også trækning af gevinster på indgangsbilletten. De deltagende forretninger kommer fra både Klitmøller, Thisted, Østerild, Hanstholm, Mors, Heltborg m.m. ulla

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...