Aalborg

Havnebad er nu åbent

Først blev havnebadet indviet, derefter lukket, men klokken 16 hoppede de første i bølgerne. Opdateret klokken 16.45.

Der var masser af mennesker, men ingen i vandet, da Aalborg Kommune lidt tidligere på dagen åbnede det ny havnebad på Aalborgs havnefront. Foto: Martin Damgård

Der var masser af mennesker, men ingen i vandet, da Aalborg Kommune lidt tidligere på dagen åbnede det ny havnebad på Aalborgs havnefront. Foto: Martin Damgård

Det ny havnebad på Aalborg havnefront havde en forvirrende start. Efter indvielsen fredag formiddag blev havnebadet lukket, og fredag klokken 16 åbnede det så igen. - De første er hoppet i vandet, fortæller livredder Otto Carlsen. Det var ellers udelukket, da badet åbnede fredag formiddag - blandt andet fordi det har regnet kraftigt i den senere tid. Derfor var der for mange coli-bakterier i vandet. For mange bakterier - Det var et regnskyl på over 30 mm natten til torsdag, som var årsag til forringede kvalitet, forklarer lektor på Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet, Michael Rasmussen. Han holder øje med kvaliteten af badevandet i det ny havnebad og forudså fredag formiddag, at vandet ville blive godkendt klokken 16. Og ganske rigtigt. Havnebadet lukker fredag klokken 18 og åbner igen lørdag klokken.