Havnebestyrelse blev smidt ud

Frederikshavn Havn har skiftet formanden ud, og tre andre blev også sat fra bestillingen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Normalt er valget af revisor ganske udramatisk på en generalforsamling. Men på generalforsamlingen i Frederikshavn Havn onsdag fik valget af revisor en uventet drejning. Formanden Lars Bonderup Bjørn måtte efter syv år i bestyrelsen mod sin vilje stoppe og det samme gjaldt tre andre eksterne bestyrelsesmedlemmer. De fire var blevet meddelt pr. brev, at ejeren af Frederikshavn Havn, byrådet, ikke ønskede dem længere.

- Byrådet ønskede, at vi fortsatte med vores hidtidige lokale revisor fra BDO Revision, men vi ønskede pwc ( PricewaterhouseCoopers), forklarer Lars Bjørn.

Sørøverflaget hejst ...

Han fyrede en ordentlige salut af og blev mødt af larmende tavshed.

Han sagde: Frederikshavn hejser et sørøverflag med teksten: ”Hvis du er fremmed, så bliv væk. Hvem vil investere i en havn med det budskab? Måske vores koreanske venner, for de kan ikke læse dansk. Det signal I sender til os fire og til omverdenen er en fejl, som I bør få rettet med det samme.

Bestyrelsen trængte til nye inputs, og derfor havde man søgt og fundet en revisor med base i Aalborg.

Men byrådet var ikke til at rokke, dog besluttede man at afvente revisorvalget til en nye bestyrelse havde drøftet sagen. Man havde i stedet fået en ny formand til at stille op.

Bo Uggerhøj ny formand

Som formand blev valgt Bo Uggerhøj, der bor i Frederikshavn, men arbejder i København som direktør for Falck Assistance.

Nyt bestyrelsesmedlem blev direktør Leif Pedersen, medejer ICT A/S og tidligere direktør for Samson Transport Skandinavien.

Og ny er også Kim Østergaard, ejer af Amiki Group . Tidligere i Frømandskorpset og HR Partner Novo Nordisk. Den fjerde tomme plads blev ikke genbesat.

Der var genvalg til konsulent Lars Karlsson.

Desuden sidder byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensen (S) byrådsmedlem Anders Broholm (V) som udpeget af byrådet o medarbejderrepræsentant Kenneth Hansen.

Revisor er fortsat BDO Revision.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.