Nørresundby

Havnefronten giver penge til LOA

Foreningen sikrer, at LOA kan udrustes med bl.a. dæks- og rorhus. Arkivfoto: Michael Koch

Foreningen sikrer, at LOA kan udrustes med bl.a. dæks- og rorhus. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:Med et kontant bidrag på 130.000 kr. sikrer Foreningen Havnefronten, at det gode skib LOA nu kan udrustes med blandt andet dæks- og rorhus. - Foreningen blev etableret i foråret 2000, hvor erhvervslivet af kommunen blev opfordret til at sætte gang i en tværgående dialog om udviklingen af havnefronterne i Aalborg og Nørresundby. Det lykkedes at få gang i debatten ¿ og efterfølgende i udviklingen. Det fremgår jo tydeligt af alt det, der i denne tid sker på begge sider af fjorden. På den baggrund besluttede vi at nedlægge foreningen og lade en del af dens kapital gå til et godt formål med relation til havnefronten, fortæller Foreningen Havnefrontens formand, Lars Mahler. Det var oprindeligt tanken at investere pengene i et kunstværk til udsmykning af havnefronten, men som Lars Mahler sagde i forbindelse med overrækkelsen af de 130.000 kr. på LOA¿s dæk: - LOA er jo også et stykke kunst ¿ og det kommer i høj grad til at bidrage til udsmykningen af havneområdet, så i bestyrelsen har vi fundet, at det var det helt rigtige at give pengene til LOA-projektet. Foruden dækshuset og rorhuset får Foreningen Havnefronten en køje i banjen samt en af de to kahytter forskibs for pengene. Med det seneste kontante bidrag er der indsamlet 6,1 mio. kr. i kontanter og 2,9 mio. kr. i form af produkter, service- og tjenesteydelser, der indgår direkte i restaureringen af LOA.