Hobro

Havnegade gøres til levende handelsgade

Havnegade i Hobro forlænges ifølge ny masterplan mod syd, så den forbinder by og havn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flere grønne pletter skal være med til at gøre Havnegade til et attraktivt sidestrøg, der forbinder byen med havnen. Foto: Martin Damgård

Den nye masterplan for Hobro skal bruges til at rydde op i det trafikale kaos ind mod bykernen. Der skal skabe grønne områder og mere handelsliv, og Havnegade skal ikke længere munde ud i Brogade men trækkes lidt mod syd og binde by og havn sammen. Både den tidligere "texacogrund" foran Markedshallen og nogle af de yderste parkeringspladser ved Mariagerfjord Rådhus ofres måske til det formål. I samme åndedrag forvinder rundkørslen ved Brogade til fordel for lysregulering, og måske vælger man i samme hug at flytte rutebilstationen. Visionerne indgår i det nu næsten færdige oplæg til den retningsgivende masterplan, som byrådet præsenteres for 25. juni.