Havnen er stadig sikker

Selv om IMO har udarbejdet nye sikkerhedsregler for havne med international trafik, lever forholdene på Hanstholm Havn stadig op til kravene.Arkivfoto
Havne 8. maj 2007 06:00

Politiet og Kystdirektoratet ser sikkerheden mod terror på havnen som god HANSTHOLM: Efter kun et par år med skærpede sikkerhedsforanstaltninger på havnen, har myndighederne igen været på besøg: - Egentlig skulle de ske efter fem år, men der er kommet nye regler igen, forklarer vicepolitiinspektør Peter Josefsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Han er i øjeblikket udstationeret til Thisted Politi og han har sammen med Kystinspektoratet set på forholdene i Hanstholm og er ved at skrive en rapport om sikkerheden mod terror. - Jeg vurderer ikke behov for ændringer, siger han og forklarer, at de afspærringer og kontrolsystemer, som er etableret på havnen især i forbindelse med færgerne, dækker de nyeste regler, som er udstukket fra den Internationale Maritime Organisation, IMO. Det er i dette tilfælde Kystdirektoratet, der har det endelig ord, men Peter Josefsen tror ikke, der bliver behov for flere ændringer. Og slet ikke i millionklassen for havnens ejere. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...